Funktionen 'Vis tidligere salg' giver et overblik over alle foretagede salg og returneringer sorteret efter tidspunkt for transaktionen.
For at vise tidligere salg skal menuen i øverste venstre hjørne vælges.
Vælg herefter ‘Salg’ og 'Vis tidligere salg'
Her finder du en samlet oversigt over alle tidligere foretagede salg og returneringer. Listen er inddelt efter dato og tid. Det vil ligeledes være muligt at se hvilken ekspedient, der har behandlet transaktionen, samt transaktionens samlede beløb.
Tidligere salg, der er grå, er salg, der ikke kan returneres så som gavekort og returneringer.
Det er øverst i oversigten muligt at søge efter et bestemt ordrenummer. Dette nummer findes som 'OrdreID' på kvitteringen.
Trykkes der på et salg, kommer følgende funktioner til syne: Retur, kvittering, føj til kurven og detaljer
Retur
Retur kan foregå både manuelt og gennem scanning af en stregkode.
Se 'Retur' for guide til returnering.
Kvittering
Denne funktion giver ekspedienten mulighed for at genprinte eller gensende en transaktions kvittering.
- Tryk på den transaktion, hvor du ønsker at genprinte eller gensende kvitteringen
- Tryk ‘Kvittering’
- Skal kvitteringen genprintes, tryk da ‘Genprint'
NB! For at kunne printe en kvittering skal en printer være tilkoblet. Se ‘Printeropsætning’ for guide til opsætning af printer. - Skal kvitteringen gensendes til kundens mail, indtast da kundens e-mail, og tryk ‘Gen-send’. Vises meldingen ‘E-mailen blev afsendt’, er mailen succesfuldt afsendt til kunden.
Føj til kurven
Med et klik på 'Føj til kurven', vil indholdet af det pågældende tidligere salg blive lagt direkte i kurven
Detaljer
Her kan ekspedienten få yderligere informationer om de enkelte transaktioner. Det drejer sig om det præcise tidspunkt for transaktionen, transaktionens indhold samt total beløbet.
- Tryk på den transaktion, som du ønsker yderligere detaljer om, og vælg "Detaljer"
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.