Hvis du ikke tidligere har brugt MobilePay, skal du ind på MobilePay´s hjemmeside og oprette dig som bruger.
Det gør du på følgende link:
https://www.mobilepay.dk/erhverv/fysiske-butikker/mobilepay-point-of-sale
Her vælger du ”Opret Point of Sale”, og indtaster herefter de oplysninger, der bliver spurgt om, for at registrere dig som MobilePay bruger.
Når du har registreret dig, skal du vælge imellem en række forskellige MobilePay produkter. Her skal du vælge Point of Sale.
Herefter skal du følge resten af guiden slavisk, og når du har trykket godkendt i sidste vindue, vil du får tilsendt API Key, Merchant id og Location id via mail.
Oplysningerne skal du bruge til at aktivere MobilePay i dit Ka-ching POS i portalen.
I ka-chings portal på: https://portal.ka-ching.dk/login har du under ”Configuration” mulighed for at vælge hvilke betalingstyper, der skal være tilgængelige på dit POS i butikken.
Her kan du vælge imellem to forskellige MobilePay-løsninger. Det er også muligt at vælge begge løsninger på en gang.
Mulighed 1. MobilePay (integration)
Mulighed 1 skal du vælge, hvis du har en MobilePay-boks hvor dine kunder kan betale ved at scanne en QR kode på boksen eller via MobilePay-boksens Bluetooth.
Mulighed 2. MobilePay (External, manual handling)
Mulighed 2 skal du vælge, hvis du har et telefonnummer, som kunden kan overføre direkte til.
Når du har valgt den ene eller begge muligheder, skal du i fanen i venstre side vælge menupunktet 'shop'. Her vælger du den butik, hvor MobilePay skal være tilgængeligt.
Når du har valgt den butik, hvor MobilePay skal være tilgængeligt, skal du i fanen til venstre vælge menupunktet 'Shop Configuration'.
Under menupunktet ”MobilePay configuration” indtaster du dit API Key, Location id og Merchant id, som du har fra tidlige, når du har gjort det, trykker du publish.
Herefter skal du åbne Ka-ching POS. I menuen vælger du ”indstillinger” – herefter vælger du ”opsætning af MobilePay” hvorefter du vil blive spurgt efter POS-unit-Id.
Et POS-unit-Id samt MobilePay-boksen kan bestilles hos Ka-ching for 650kr eksklusiv moms (forsendelsesomkostninger er 50kr)
Et POS-unit-id ser ud som følger: POS-Unit-Id 654657987984657 og kan findes på MobilePay-boksen samt emballagen - se billedet herunder.
Når du har indtastet eller scannet dit POSunitid, trykker du godkend, og du vil nu få en besked om, at systemet MobilePay er aktiveret i POS. Hvis du scanner dit POSunitid skal du bruge din eksterne scanner. Dvs. at det ikke er muligt at benytte scanneren i din iPad.
Comments
0 comments
Please sign in to leave a comment.